Museumshuset fik nye varmeinstallationer og køleanlæg

Vi udførte flere forskellige VVS-tekniske opgaver på Museumshuset i Krystalgade. Hovedopgaverne var nye varmeinstallationer og et køleanlæg.

Renoveringen af Museumshuset indebar mange forskellige typer af arbejde. Hovedopgaverne var at fornye varmeanlægget fra 1-strengsanlæg til 2-strengsanlæg og at sørge for nyt køleanlæg.

Nye blandesløjfer

Nye blandesløjfer

Det nye varmeanlæg har tre blandesløjfer, så alle sektioner af bygningen blev sikret varme. Samtidig udskiftede vi alle rør og radiatorer, og sørgede for at farven på de nye radiatorer var i overensstemmelse med bygherres ønsker.

For at undgå ulidelig varme om sommeren på bygningens øverste etage på grund af ovenlysvinduerne, etablerede vi for et nyt køleanlæg. Køleanlægget er forsynet med fancoils, som har til opgave at kontrollere klimaet i et rum.

Foruden de to hovedopgaver udskiftede vi skifertaget og erstattede alle eksisterende zinkinddækninger. Tagrenoveringen blev udført i tæt samarbejde med glarmestre, da denne også indbefattede reparation af bygningens glastag.

Derudover etablerede vi også et handicaptoilet, og i den forbindelse sørgede vi for nye installationer til brugsvand og monterede afløbsrør, vask og vandhane.

Bygherre: Bygningsstyrelsen og København Universitet, Campus Service
Beliggenhed: Krystalgade 25, 1175 København K
Entreprisesum: 3.424.029,00 kr. ekskl. moms
Entrepriseform: Fagentreprise
Rådgiver: Rørbæk og Møller Arkitekter ApS, EKJ rådgivende ingeniører A/S

Print Friendly, PDF & Email

 

 

Se, vores referenceliste her